Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Droneforbud i hele Danmark: Kan give op til 2 års fængsel

POLITIK. Fra mandag den 29. september bliver det forbudt at flyve med droner i hele det danske luftrum. Forbuddet gælder frem til fredag den 3. oktober og er sat i værk i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.

Beslutningen kommer efter flere episoder med droner tæt på danske lufthavne. Transportminister Thomas Danielsen forklarer, at myndighederne ikke vil tage nogen chancer.

»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU’s ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden. Derfor lukker vi fra og med mandag til og med fredag det danske luftrum for al civil droneflyvning. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt,« siger han.

Skærpet sikkerhed under topmødet

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at situationen kræver ekstraordinære tiltag.

»Vi står lige nu i en svær sikkerhedspolitisk situation, og vi skal sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for Forsvaret og Politiet, når de skal stå for sikkerheden under EU-topmødet. En opgave, der i forvejen kræver en stor indsats fra vores myndigheder, som arbejder i døgndrift for at beskytte danskerne og vores gæster,« siger han.

Også justitsminister Peter Hummelgaard understreger behovet for forbuddet.

»Politiet er i markant forhøjet beredskab, og vores myndigheder skal bruge deres kræfter der, hvor det er nødvendigt for at passe på danskerne og vores gæster. Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er bl.a. at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans,« siger han.

Strafferammen er hård

Forbuddet er udstedt med hjemmel i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke hele eller dele af luftrummet af hensyn til den offentlige sikkerhed. Overtrædelse kan blive dyr – og i værste fald koste friheden.

En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Dispensation i særlige tilfælde

Forbuddet omfatter ikke militære droner, statsluftfart med droner som politi- og beredskabsopgaver, samt sundheds- og redningsoperationer. Derudover kan kommercielle aktører i helt særlige tilfælde søge dispensation hos Trafikstyrelsen – eksempelvis hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.

Droneforbuddet træder i kraft mandag den 29. september og varer til og med fredag den 3. oktober. Det gælder hele døgnet og hele landet.