Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.
Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.
Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.
»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.
Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.
Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.
»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.
I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.
»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.
Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.
»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.
SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.
Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.
»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.
Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.
»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.
De første fem nominerede
Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:
Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.
Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.
Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.
SPORT. Aarhus Håndbolds Kristoffer Laursen kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han ved lodtrækningen sendte sit eget hold op imod Aalborg Håndbold.
Kristoffer Laursen havde nok håbet på lettere modstand, men en stor kamp venter i Aarhus. Som det eneste tilbageværende hold fra 1. division var Aarhus Håndbold på forhånd garanteret hjemmebanefordel i kvartfinalen, og der venter noget af en opgave, når de forsvarende pokalvindere fra Aalborg kommer på besøg til december.
Der er ikke længere seedninger fra kvartfinalerne, men de største forhåndsfavoritter til en plads i Final4 undgik hinanden ved lodtrækningen, der fandt sted efter onsdagens ligakamp i Silkeborg.
GOG tager imod Skanderborg AGF, mens Bjerringbro-Silkeborg på udebane møder TMS Ringsted. Den sidste kvartfinale står mellem Mors-Thy og Sønderjyske.
Pokalkvartfinalerne spilles den 16. og 17. december og er altså sidste stop inden Final4 i Jyske Bank Boxen. Billetsalget er allerede i gang.
POLITIK. Fra mandag den 29. september bliver det forbudt at flyve med droner i hele det danske luftrum. Forbuddet gælder frem til fredag den 3. oktober og er sat i værk i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.
Beslutningen kommer efter flere episoder med droner tæt på danske lufthavne. Transportminister Thomas Danielsen forklarer, at myndighederne ikke vil tage nogen chancer.
»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU’s ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden. Derfor lukker vi fra og med mandag til og med fredag det danske luftrum for al civil droneflyvning. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt,« siger han.
Skærpet sikkerhed under topmødet
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at situationen kræver ekstraordinære tiltag.
»Vi står lige nu i en svær sikkerhedspolitisk situation, og vi skal sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for Forsvaret og Politiet, når de skal stå for sikkerheden under EU-topmødet. En opgave, der i forvejen kræver en stor indsats fra vores myndigheder, som arbejder i døgndrift for at beskytte danskerne og vores gæster,« siger han.
Også justitsminister Peter Hummelgaard understreger behovet for forbuddet.
»Politiet er i markant forhøjet beredskab, og vores myndigheder skal bruge deres kræfter der, hvor det er nødvendigt for at passe på danskerne og vores gæster. Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er bl.a. at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans,« siger han.
Strafferammen er hård
Forbuddet er udstedt med hjemmel i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke hele eller dele af luftrummet af hensyn til den offentlige sikkerhed. Overtrædelse kan blive dyr – og i værste fald koste friheden.
En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.
Dispensation i særlige tilfælde
Forbuddet omfatter ikke militære droner, statsluftfart med droner som politi- og beredskabsopgaver, samt sundheds- og redningsoperationer. Derudover kan kommercielle aktører i helt særlige tilfælde søge dispensation hos Trafikstyrelsen – eksempelvis hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.
Droneforbuddet træder i kraft mandag den 29. september og varer til og med fredag den 3. oktober. Det gælder hele døgnet og hele landet.
I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.
Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.
Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.
Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.
Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN
»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.
Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.
Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.
»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.
Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.
Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:
»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.
Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:
»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.
Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:
»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.
Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.
Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.
»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.
Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.
Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.
For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.
SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.
Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.
»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.
Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.
»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.
Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:
»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«
Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.
»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.
Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.
For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.
Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.
Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.
Weekend med ægte sommervarme
Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.
Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.
Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.
Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.
»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.
Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.
»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.
Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.
»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.
Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.
»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.
Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.
BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.
Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.
Internetbutikker i fremgang
Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.
Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.
Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.
Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.
Flere handler på nettet
Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.
Tallene i detaljer
Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.
Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.
